Antal indlæg: 46 Bopæl: tidl. næstformand/ fung.fmd. i Netværket 2003-2007 Tilmeldt: 19.12.08
Lagt på d. 18-01-2010 09:35
Kommentar:
Nedenstående (udaterede) artikel fra "God Social Praksis" viser den patroniserende indstilling, der dannede grundlag for den skjulte dagsorden Netværket blev udbudt til kvinderne på.
Det dengang overfor kvinderne uudtalte grundlag fra socialministeriets og VFC's side, er i min opfattelse også hovedårsagen til, at Netværket hurtigt blandt kvinderne selv fik et "slogan":
"Man ringer efter en ambulance, og får et ulønnet job..."
Kommune/organisation:
Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service
Afdeling:
VFC Udsatte
Hvad er praksis primært til gavn for:
• faglighed og udvikling
• Andet: voldsramte kvinder, men derudover kan den generelt være model organisering af udsatte grupper
Hvordan gavner den gode praksis:
Opbygning af netværk af ligestillede voldsramte kvinder kan bryde isolation og afmagt og være en vej til empowering, dvs. kvinderne får bibragt en tro på, at de i kraft af hinanden og ved fælles hjælp igen kan få kommandoen over eget liv. Ved at organisere sig både formelt og uformelt i et landsdækkende netværk med egen bestyrelse m.v. har de udadtil fået en magt, som har sat dem i stand til at handle og kræve indflydelse på mere institutionelle forandringer.
Hvem kan lære af den gode praksis:
Sagsbehandlere i faglige enheder på udsatte-området. Brugerorganisationer på udsatte-området
Frivilligt netværksarbejde blandt voldsramte kvinder
Formål og baggrund
Undersøgelser har vist, at 4% af alle voksne kvinder (ca. 64.000) i Danmark inden for det seneste år har været udsat for fysisk eller psykisk vold (Helweg-Larsen og Kruse 2004).
Netværket for Voldsramte kvinder skal bidrage til at synliggøre, forebygge og bekæmpe partnervold. Det overordnede formål er, at voldsramte kvinder i kraft af frivillige netværk kan hente støtte og efter hjælp til selvhjælpsprincippet og samtidig skal bidrage til at støtte andre kvinder i samme situation. Den gode praksis skal derfor bidrage til at styrke kvindernes personlige ressourcer, og derigennem udvikle deres kompetencer og handlekraft.
Initiativet til dannelsen af netværket blev taget af voldsramte kvinder i efteråret 2003. Det opstod efter en landsdækkende informationskampagne om Vold i Familien. Ligestillingsministeriet valgte i dec. 2003 at støtte initiativet økonomisk og lagde bl.a. vægt på, at netværket var et eksempel på udvikling af selv- og brugerorganisering.
Målgruppe
•Voldsramte kvinder – målgruppen er karakteriseret ved at have et meget spinkelt netværk, hvilket i mange tilfælde skyldes, at manden udviser en meget kontrollerende adfærd og ofte hindrer, at kvinden har kontakt med familie og venner. Kvinder ,der igennem flere år har levet med volden, lider ofte af Post Traumatisk Stresssyndrom og konsekvenserne er angst, søvnforstyrrelser m.v.
•Andre udsatte grupper kan profitere af netværksmodellen og eksemplet på brugerorganisering.
Fremgangsmåde
Aktiviteter i tidsperioden august 2003 – august 2005
Udvikling af lokale netværk for voldsramte kvinder
Der afholdes startseminar for interesserede kvinder i nov. 2003 og kendetegnede for kvinderne var, at de ønskede at bryde tabuet omkring det at leve med fysisk og psykisk vold i hjemmet.
Der blev fra 2004 til 2005 dannet 12 lokale netværk spredt ud over landet, og samarbejdet på tværs af netværkene om retsikkerhedsspørgsmål, samværsspørgsmål pressestrategi m.v. Der var i alt 110 medlemmer af netværket. I det lokale netværksgrupper mødtes kvinderne typisk hver 14 dag, møderne forgik i frivillighedscentre, i beboerhuse eller lignede. Kvinderne satte selv dagsordenen for møderne, men omdrejningspunktet var en social og følelsesmæssig støtte fra ligestillede. Netværksgrupperne kunne have fra 4 til 12 medlemmer, én blandt medlemmerne påtog sig rollen som koordinator for gruppen og var bl.a. mødeleder og kontaktperson i forhold til eventuelle nye medlemmer.
En typisk dagsorden kunne have følgende punkter: 1. Siden-sidst-runde , 2. Hvad gør volden ved vore børn , 3. Diskussion af udvalgt litteratur (eksempelvis skønlitteratur).
Derudover blev der nedsat en koordinatorgruppe, der havde til opgave at udveksle informationer på tværs af de lokale netværk og støtte hinanden i at udføre koordinatorrollen.
Netværksgrupperne arrangerede derudover foredrag om voldsproblematikken, arrangerer sommerudflugter og koncertbesøg. Kvinderne brugte på denne måde ligestillede til at bryde isolationen
Oprettelse af web-side med diskussionsforum
I foråret 2004 blev der oprettet en web-site med diskussionsforum, hvor voldsramte kvinder anonymt over nettet kunne komme i kontakt med ligestillede
Voldsramte kvinder opnår en formel organisering
Der afholdes stiftende generalforsamling i foråret 2004 og bestyrelsen arbejder herefter på at opbygge en intern struktur og organisering der kan understøtte en tæt kontakt til de lokale landsdækkende netværksgrupper. Derudover arbejdes der på at få beskrevet mål og værdier for bestyrelsens arbejde
Tilknytning af faglig baggrundsgruppe
Baggrundsgruppen etableres og fungere som bindeled mellem Netværket for Voldsramte Kvinder og offentlige og private aktører, der har en aktie i forhold til indsatsen overfor vold i familien . Medlemmer af følgegruppen er bl.a. en socialchef, direktør for familiestyrelsen, rep. fra børnenes vilkår, politidirektøren, LOKK, fuldmægtig far justitsministeriet m.v. Baggrundsgruppen er bl.a. med til at rejse relevante problemstillinger og viderebringe disse overfor de involverede myndigheder
Teori
Empowerment er anvendt som metode i socialt arbejde med voldsramte kvinder. Metoden skal bidrage til, at enkeltindivider og grupper får større indsigt, handlekompetence og magt til at definere og opnå et meningsfyldt liv.
Der arbejdes på tre niveauer:
1. Individuelt niveau:
kvinderne skal erobre magten over eget liv
kvinderne skal have del i viden
kvinderne skal bestemme og udføre det, de selv ønsker med deres liv
I netværksgrupperne er målet, at den enkelte kvinde i kraft af den støtte hun får fra ligestillede bliver i stand til at bryde den sociale isolation , og samtidig giver det hende konkrete anvisninger på , hvordan hun kommer videre med sit liv.
2. Gruppeniveau -kvinderne skal udvikle kompetence til:
at kunne indgå i en grupperelation
at kunne skabe og styrke socialt støttende netværk
3. På lokal og samfundsniveau:
stå frem og bryde tavsheden
eventuelt være i stand til at tale andre kvinders sag
forlange og forvente indflydelse i forhold til offentlige myndigheder
vurdere mulighederne for formel organisering
Via den formelle organisering har Netværket vist, at det er muligt at få et formelt talerør. Den faglige følgegruppe har konkret haft indflydelse på indholdet af konkrete lovforslag på det familiepolitiske område eksempelvis omkring børns samvær med en voldelig far. Derudover har følgegruppen været medvirkende til en undersøgelse af samarbejdet mellem Statsamter og kommunale forvaltning i samværssager hvori indgår vold. (Empowerment i praksis 2003 ,Afd, for Sundhedsfremme, Udvikling og Forskning, Århus Amt).
Ressourcer
Netværket af Voldsramte Kvinder er fra 2004 til 2006 støttet af Ligestillingsministeriet med 580.000 kr. årligt.
Derudover modtager Netværkets lokalgrupper driftsmidler fra amternes og kommunernes § 115 midler.
Resultater
•De lokale netværksgrupper bidrager til at opbygge kvindernes personlige netværk og giver dem mulighed for støtte til/fra ligestillede, og derigennem udvikler det kvindernes kompetencer og handlekraft.
•Der er frembragt en bred viden om voldsramte kvinders hverdagsliv og derigennem et kendskab til hvilke barrierer kvinderne oplever, når de henvender sig til offentlige myndigheder om hjælp. Denne praksisviden er anvendt og omsat i efteruddannelsesforløb af fagfolk indenfor området.
•Der er frembragt specifik viden om voldsramte kvinders arbejdsliv og tilknytning til arbejdsmarkedet
Der henvises til uddybende erfaringer fra artiklen Netværkets styrke, Udsat nr. 8, 2006.
Evaluering og dokumentation
Der er ikke foretaget evaluering af processen
Erfaringer og perspektivering
En væsentlig erfaring fra netværksgrupperne er kvindernes ”empowering”, dvs kvindernes indsigt og evne til at ændre deres livsmønster. Det er erfaringen, at jeg- følelsen erstattes af en vi- følelse, som er med til at bekæmpe en stigmatisering af kvinderne. Vi- følelsen er med til at give kvinden støtte og styrke til at finde frem til løsninger på et ofte kaotisk liv:
”Vi er en gruppe af kvinder, der har haft stor glæde og hjælp af at støtte hinanden både praktisk og følelsesmæssigt. Vi har lyttet til hinandens historier, fulgt med i hinandens liv og været der for hinanden, når det brændte på”
”Vi oplever, at det , som volden har gjort ved os, kan være svært for omgivelserne at begribe. Hvorfor blev vi, hvorfor fandt vi os i det og var så længe om at gå?. I gruppen er denne forståelse tilstede (…) Vi fortæller hinanden, om det som var, ikke for at forklare os, men fordi det at få det sagt giver mulighed for at blive støttet og finde vejen frem”. (lokalgruppe i Netværket)
Ovennævnte model for processen bag brugerorganisering og netværksdannelse vil kunne overføres til andre grupper af socialt udsatte eksempelvis hjemløse/hjemløse kvinder.
Spring til debat:
Økonomiske bidrag
Hjælp os økonomisk ! klik på
Indsamlede beløb går til drift af vores hotline 70 266 112 samt vores hjemmeside.
Log på
Er du ikke registreret bruger endnu? Klik her for at blive det.
Har du glemt dit kodeord? Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
