Antal indlæg: 46 Bopæl: tidl. næstformand/ fung.fmd. i Netværket 2003-2007 Tilmeldt: 19.12.08
Lagt på d. 18-01-2010 09:43
Kommentar:
Om FN's Internationale Kvindedag 2004.
Netværket var et par år var repræsenteret i panel, respektive var med til at beslutte årets tema via vores sæde i "Det Nationale Voldsobservatorium" (en post primært bestridt af formanden og mig på skift).
I anledning af FNs Internationale dag mod vold mod kvinder kritiserer to kvindeforeninger regeringens indsats på området. For pengene bruges fortrinsvis til bedre hjælp til de voldelige mænd, mens de voldsramte kvinder ofte går forgæves efter hjælp.
Mere end 40.000 danske kvinder udsættes hvert år for partnerrelateret vold. Hver 14. dag bliver en kvinde forsøgt dræbt af sin partner, og årligt dør 12 kvinder af vold i DK. Alligevel prioriterer regeringen hjælp til voldelige mænd højere, end hjælp til voldsramte kvinder og børn.
Denne prioritering af midler giver ingen mening for Netværk for Voldsramte Kvinder og Kvindeligt Selskab. De hilser indsatsen i forhold til voldsudøveren velkommen, men efterlyser lignende tiltag for ofrene. ”Vi kan ikke vente på, at mændene får det lært, før vi giver kvinderne hjælp til at komme væk fra den hånd, der slår dem og deres selvværd ned,” mener Gittemarija Loiborg, formand i Netværk for Voldsramte Kvinder, og Hanne Bille, forkvinde i Kvindeligt Selskab
Regeringen har på den sidste finanslov afsat penge til professionel hjælp til voldsudøveren. De tilbydes et gratis anonymt behandlingsforløb af psykologer i forløb på et år eller mere. Terapeuterne er uddannede med speciale inden for vold i familien. For den voldsramte kvinder derimod, eksisterer der trods den af regeringen flot lancerede handlingsplan, intet tilsvarende professionelt, anonymt og gratis tilbud. De står derfor uden effektiv hjælp til at bryde den onde cirkel for dem selv og deres børn. Faktisk går hver fjerde voldsramte forgæves på krisecenter pga. pladsmangel.
Voldsmanden kan således glæde sig over at få både gratis og anonym rådgivning hvorimod den voldsramte kvinde registreres i et offentligt register, hvis hun prøver at banke på den lokale socialforvaltnings dør – hvor der i øvrigt heller ikke eksisterer et behandlingstilbud svarende til det der tilbydes voldsudøveren. En stigmatisering mange kvinder gerne vil være foruden. De oplever nemlig derved mistænkeliggørelse og får sat fokus på sin forældreevne fra systemets side.
Det koster dyrt når vi nedprioriterer hjælp til voldofrene. Socialminister Eva Kjær Hansen har selv konstateret, at det årligt koster det offentlige 370-400 mio. kr. i sundhedsydelser med mere at hjælpe kvinder, der bliver slået eller truet. Derudover betaler samfundet en høj pris, når kvinder er sygemeldte…. nogle gange i årevis eller uden for arbejdsmarkedet på grund af vold, ligesom mange børn isoleres socialt og er dårligt fungerende i skolen, når der er vold i hjemmet.
De frivillige organisationer, der arbejder med voldsramte kvinder, gør en vigtig indsats, men de har ikke de ressourcer, der skal til for f.eks. at hjælpe voldsofre tilbage på arbejdsmarkedet. …eller blot fri af traumatiseringen. De frivillige har heller ikke altid den specialviden, der skal til for at bryde de psykologiske mønstre, der får de samme kvinder til at havne i voldelige forhold igen og igen. På samme måde har voldsramte børn et stort behov for at få bearbejdet deres voldsomme oplevelser. Det kræver professionel hjælp. På den baggrund opfordrer de to foreninger regeringen til at styrke indsatsten overfor voldsramte kvinder og børn, så hjælpen står mål med det, der tilbydes de voldelige mænd
Tags: Presse
Spring til debat:
Økonomiske bidrag
Hjælp os økonomisk ! klik på
Indsamlede beløb går til drift af vores hotline 70 266 112 samt vores hjemmeside.
Log på
Er du ikke registreret bruger endnu? Klik her for at blive det.
Har du glemt dit kodeord? Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
